SingleNyhederne © på SingleInternet

Nyheder

14.000 skolebørn i Danmark har mistet mor eller far

Hvert år mister omkring 2000 børn i skolealderen deres mor eller far, og i alt 14.000 skolebørn lever i øjeblikket med tabet af en af deres forældre. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, skriver Politiken. Det svarer til seks elever på hver skole. På landsplan er der 260 sorggrupper for børn, og det er alt for få, siger projektleder Annemarie Dencker fra Projekt Omsorg, Kræftens Bekæmpelse. Ifølge Annemarie Dencker kommer 5 til 10 procent af de børn, der mister forældre, i sorggruppe. Mange steder må børnene stå på venteliste. (TV2/Nyhederne 23. april 2012)

Flere singlekvinder bliver solomødre

Flere og flere ressourcestærke singlekvinder opgiver jagten på en mand og vælger i stedet at realisere drømmen om børn og familie på egen hånd, skriver Jyllands-Posten fpn.dk. De søger hjælp på landets fertilitetsklinikker til at blive gravide ved hjælp af donorsæd eller vælger som enlig at adoptere et barn og danner dermed en lille familie, hvor far slet ingen rolle spiller. Siden det i 2007 blev tilladt for fertilitetslæger - og ikke blot jordemødre - at behandle både enlige og lesbiske, er antallet af såkaldte solomødre - heteroseksuelle enlige kvinder, som vælger at gå i fertilitetsbehandling uden at have en partner - steget markant. For tre-fire år siden fik anslået 300-400 enlige kvinder om året hjælp til at få børn gennem donorsæd, men i dag er tallet over 1.000, vurderer formanden for Dansk Fertilitetsselskab, Karin Erb, på baggrund af indberetninger fra både offentlige og private fertilitetsklinikker. Samtidig - skriver Jylllands-Posten fpn.dk videre - viser opgørelser fra Adoptionsnævnet, at eneadoptanter udgør en stærkt stigende andel af det samlede antal adoptanter. For 10 år siden var 3-5 pct. af alle adoptionsansøgere enlige, men de seneste tre år har tallet ligget på 15-19 pct. (Jyllands-Posten fpn.dk 18. april 2012)

At bo alene bliver den nye norm, men ikke idealet

Den kraftige stigning i antallet af mennesker, der bor alene, er på verdensplan den største sociale forandring i nyere tid, skriver Kristeligt Dagblad med henvisning til sociologiprofessor ved New York University Eric Klinenberg, der er forfatter til den nye bog ”Going solo”. Forskningen viser, at hvor det tidligere var ægteskabet og tosomheden, der var normen, er det i USA og en lang række andre i-lande snart lige så almindeligt at bo alene. I 1950’ernes USA var ni procent af befolkningen eneboere. I dag er det 28 procent. Tallene brugt i forskerens undersøgelse viser også, at landene i Skandinavien ligger helt i front, hvad angår eneboerkultur. Hele 47 procent af svenskerne bor alene, mens tallet for Danmark lyder på cirka 40 procent. De seneste 2012-tal fra Danmarks Statistik viser, at der i godt 1.156.000 husstande nu kun lever en person. En kurve, der har været støt stigende i mange år. I 1986 var der til sammenligning godt 826.000 danskere, der boede alene. En udvikling, der dels kan forklares med, at vi nu har råd til at bo alene, dels at vi så helt kan bestemme over vores eget liv, vurderer seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Kirsten Gram-Hanssen. Men selvom flere og flere får smag for alene-livet med plads til selvrealisering, er det ikke ensbetydende med, at deres lykke er gjort, mener blandt andre sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen i følge Kristeligt Dagblad. ”I længden bliver superindividualister ikke lige så lykkelige som folk i parforhold, ganske enkelt fordi livet kommer til at mangle mening. At bo alene bliver den nye norm, men det bliver ikke idealet. De fleste singler i 30’erne vil gerne finde sig en partner, men det skal ikke være for enhver pris. Paradokset er, at de fleste orienterer sig mod kernefamilien og gerne vil den, men mange giver op igen, fordi de ikke føler, de bliver lykkelige af at indgå kompromiser og give køb på egne værdier,” siger hun. (Kristeligt dagblad 13. april 2012)

Danske kvinder lever sexlivet farligt

Mange voksne kvinder dyrker sex uden at kende risikoen for blandt andet HPV, som er den mest udbredte seksuelt overførte sygdom i Danmark, og som blandt andet kan føre til livmorhalskræft. Det viser en ny undersøgelse blandt 1000 kvinder i alderen 26 til 46 år, foretaget for organisationen Sex & Sundhed af analyseinstituttet Userneeds. Ifølge undersøgelsen har næsten 60 procent af kvinderne i et nuværende fast parforhold haft mellem to og fem forskellige partnere indenfor de seneste to år. Undersøgelsen afslører samtidig store mangler i kvindernes viden om HPV-virus og nødvendigheden af at beskytte sig mod HPV. Mange kvinder ved ikke, at det utilstrækkeligt med kondom mod HPV. Desuden bruger hver 6. single aldrig kondom og 37 procent undlader ofte eller jævnligt at bruge det. »Alle kvinder bør bruge kondom, overholde deres screening for livmorhalskræft og lade sig vaccinere mod HPV«, siger Danny Svane, overlæge, PhD på Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet og fortsætter: »Og det gælder ikke kun singlerne, men også kvinder i et fast parforhold. For selv om kvinden ikke er sin mand utro, så kan det jo være, at han er det«. De senere år har der været stor fokus på at få flere unge kvinder til at vaccinere sig mod HPV. Det hidtidige gratis vaccinationstilbud til 12-årige udvides efter sommer til alle kvinder op til 26 år. Ifølge undersøgelsen er fem procent af kvinderne i et fast forhold vaccinerede, mens det gælder 14 procent af singlerne. (Politiken 5. april 2012)

Nyt magasin satser på "singler", men ikke singler

Fredag udkom et nyt digitale magasin Zetland med store journalistiske ambitioner, og i et helt nyt format. Der er bare én historie i hver udgivelse og den befinder sig et sted mellem en avisartikel og en bog. Formatet er kendt fra USA og kaldes en "single", hvilket referer til, at man køber de små historier enkeltvis, og typisk kan nå at læse dem på et par timer. Bag Zetland gemmer sig en drøm om det store gennemarbejdede journalistiske magasin, som redaktionen bag umiddelbart havde forestillet sig på tryk. Men en tur til USA gav nye ideer. Her oplevede folkene bag Zetland at novelle-formatet var blevet overraskende populært, fordi længden på historierne egner sig godt til at læse digitalt på en ebogslæser, som en iPad eller en Kindle. Ud over det digitale magasin, der vil udkomme hver fjerde uge, afholder Zetland også det de kalder "Livemagasiner". - På Zetland prøver vi at lege med journalistikken. Singleformatet er som en pause i hverdagen, mens livemagasinet er eksperimenterende og legende. Livemagasinet foregår på en scene og der vækkes alle magasinets elementer til live: Litteratur, musik, skuespil, film, erhverv, interview, fotoserie, leder, læserbreve. Det hele udfoldes på scenen i korte indslag, så der når at ske rigtig meget på den halvanden time, fortæller Hakon Mosbech. Zetland udgiver kun magasinet digitalt, men man kan læse magasinet direkte på computeren, hvis man ikke har en ebogslæser. (DR Nyheder 30. marts 2012)

Vi lægger hver 10. krone til side

Hver gang vi tjener 100 kroner, lægger vi 10 kroner til side. Danskerne sparer meget mere op, end de gjorde op gennem 90'erne og 00'erne. I 2009 havde de danske husstande en gennemsnitlig nettoopsparing på over 66.000 kroner, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Det betyder, at 10,2 procent af den samlede indkomst er blevet sparet op. Til sammenligning lå den gennemsnitlige opsparing i perioden 1994 til 1999 kun på 3,5 procent. Opsparingen er primært blevet anvendt til pensionsindbetalinger, men mange har også sparet mere op i deres bolig. Det er specielt parfamilier, der sparer op. Husstande med mindst tre voksne sparede næsten 18 procent af deres samlede indkomst op i 2009. Til sammenligning sparede en enlig med børn under fem procent af den samlede indkomst op. (TV2/Nyhederne 21. marts 2012)

Mange har ikke styr på privatøkonomien

Skattefradrag, budgetlægning og selvangivelse er fremmedord for danske unge. Ifølge en ny undersøgelse foretaget for 24-timer er 48 procent af de 18-29 årige i tvivl om, hvordan de skal udfylde selvangivelsen. En fjerdel i en sådan grad, at de helt dropper det. Og det vækker bekymring hos Gustav Juul, der er ekspert i privatøkonomi. "Når man mangler basal viden om privatøkonomi, kan man nemt komme til at snyde sig selv for mange penge" siger han til 24-timer. I følge Gustav Juul er danskerne generelt for dårlige til at lægge budget - og at gennemskue vilkårene ved lån. "De kan ikke regne prisen ud, og det har blandt andet noget at gøre med, at de ikke er særligt gode til procentregning og rentesregning," Han bakkes op af forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, der giver forældrene skylden for at de unges manglende økonomiske sans. "Deres børn aner ikke, hvad tingene koster, og får ikke en sans for økonomi, fordi de er vant til, at tingene bliver gjort for dem," siger hun til 24 timer. Antallet af unge, der registreres som dårlige betalere har været stigende siden 2009. (TV2/Nyhederne 19. marts 2012)

Skilsmisse skal være lettere

Socialminister Karen Hækkerup vil ændre reglerne for skilsmisse, så det fremover skal være lettere at blive skilt. Det skriver Politiken. I dag kræver en hurtig skilsmisse, at der har været grov vold, bigami, bortførelse af børnene eller utroskab i forholdet. Hvis ikke, skal ægtefolkene igennem seks eller tolv måneders separation, som koster 500 kroner. - Ægteskabsloven er utidssvarende, og jeg kan godt se, at den trænger til at blive revideret, siger hun til avisen. - Hvis folk kommer efter moden overvejelse og siger, at deres samvær er ophørt, og der ikke længere er noget at bygge på, hvorfor så ikke tage det for gode varer. Det er voksne, velovervejede mennesker, der træffer beslutningen, siger hun. Ministeren vil nu tage initiativ til en gennemgående modernisering af loven. (DR Nyheder 6. marts 2012)

En million danskere bor alene

Antallet af personer, der bor alene, er således steget, viser tal fra Danmarks Statistik. 999.000 husstande består af kun en person, og det er den familietype, som er steget mest over de seneste 20 år. Det svarer til 40 procent af det samlede antal husstande. I løbet af de seneste 10 år er der kommet i alt 134.000 flere husstande. Det svarer til 5,5 procent. I mellemtiden er befolkningen steget med 4,1 procent. Den næststørste gruppe efter dem, der bor alene, er husstande, som består af to personer. Der er 856.000 af den type husstande, og det svarer til en andel på 33 procent. Knap 5000 husstande er beboet af otte personer eller derover. (DR Nyheder 20. februar 2012)

Ikke i aften, skat, jeg er for træt

Nogle gør det hver fredag klokken 19, når der er Disney Sjov. Andre har en anden fast ugedag. Men flertallet af danske småbørnsforældre gør det sjældnere end det og har sex højst tre gange om måneden. Det viser en undersøgelse blandt 1.009 forældre til små børn, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for 24timer. I den svarer 70 procent, at de får mindre sex, efter at babymos og lortebleer er blevet en del af deres liv. Over halvdelen synes, at deres sexliv er blevet 'meget dårligere' eller 'dårligere', efter de har fået børn, mens kun 9 procent finder sexlivet 'meget bedre' eller 'bedre'. Tallene stemmer godt overens med den virkelighed, som psykolog Kisser Paludan møder. »Forældre til små børn har mindre tid og overskud. De er trætte, og især kvinder bliver fysisk opfyldt af nærværet med barnet og har derfor ikke samme behov for sex. Sådan kan det være i et til to år, og hvis kvinden føler et pres, kan lysten til sex ødelægges for resten af livet,« siger Kisser Paludan til 24timer. Hun har skrevet bogen 'Parforhold og livet med børn', og selv om hun opfordrer småbørnsforældre til at reagere, hvis sex bliver en for stor mangelvare i deres liv, er der ifølge hende heller ingen grund til at problematisere et mindre aktivt sexliv. 24timer fortsætter: Cecilie Lolk Tommerup er jordemoder, sexolog og parterapeut - og enig. Selv om det mest normale blandt forældrene i undersøgelsen er sex en-tre gange om måneden, kan være fint nok. »Når samfundsopfattelsen er, at man skal have sex mindst en gang om ugen, lyder en gang om måneden selvfølgelig som en fiasko. Men hvordan andres sexliv er, eller hvordan det var før børn, er jo i virkeligheden irrelevant. Jeg tror ikke på et parforhold uden sex, og hvis sexlivet halter, er det et symptom på, at noget andet i parforholdet også halter. Men samtidig er det realistiske billede, at der godt kan være mindre sex i en periode, uden at det er et problem,« siger Cecilie Lolk Tommerup. (24timer 16. februar 2012)

Bliver singler i Danmark diskrimineret?

Ingen fordelagtige skattefradrag og dyrere ferier. Det kan være dyrt, når man er single, konstaterer Jyllands-Posten fpn.dk og fortstter: Og det er intet mindre end diskrimination, mener flere amerikanske "singlerettighedsaktivister" ifølge Newsweek-sitet thedailybeast.com. “Folk lægger ikke mærke til singleisme, og hvis de bliver gjort opmærksomme på det, synes de ikke, at der er noget galt med det. Det er derfor, at bil- og sundhedsforsikringsselskaber f.eks. slipper afsted med at tage mindre for par og familier," siger forfatter til bogen "Singled Out" Bella DePaulo til thedailybeast.com. Også på arbejdspladsen bliver singler diskrimineret, lyder det fra flere. De arbejder længere uden at få mere for det og får ikke del i de goder, som mange firmaer i USA tildeler par og familier. Sociologen Eric Klingenberg, som netop har udgivet bogen "Going Solo", fortæller om en ugift veninde, som direkte fik at vide, at hun ikke ville få lønforhøjelse, fordi der var gifte medarbejdere, som havde mere brug for pengene. Samtidig kan nogen ikke forstå, hvorfor man ikke kan lade en nær ven være omfattet af ens arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring, ligesom ægtefællen kan blive det. I USA består 28 pct. af husstandene af én person, mens 1,1 mio. danskere lever alene ifølge Danmarks Statistik. Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal mener i følge Jyllands-Posten fpn.dk dog ikke, at man kan tale om diskrimination af singler i Danmark. "Der er meget stor forskel på Danmark og USA, og der er sket meget inden for de sidste 10 år, men hvis man f.eks. deler en bil er udgiften selvfølgelig mindre, men at tale om diskrimination i Danmark, det er at tage munden for fuld," siger hun til jp.dk. Birthe Linddal mener til gengæld, at enlige ældre ofte er uden for fællesskabet. "Mange oplever, at når den ene ægtefælle falder fra, føler de sig ikke velkomne hos vennerne længere, og når enlige ældre er ude at rejse med grupper, bliver de ikke inviteret hen til bordet," siger hun. Birthe Linddal erkender, at rejserne er dyrere, når man er solo, at de gifte kan drage fordel af hinandens skattefradrag, og at man kan få sin partner omfattet af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. (Jyllands-Posten fpn.dk 13. februar 2012)

Livet vil blive lettere for skilsmissebørn

Hvis far og mor i fremtiden bliver skilt, får de ikke automatisk fælles forældremyndighed. Det er et af hovedpunkterne i en ny aftale om en ændring af forældreansvarsloven, som alle partier i Folketinget står bag, skriver Politiken. Lovændringen betyder også, at det fremover skal være muligt at afvise forældremyndighedssager. »Der er nogle, der har brugt forældreansvarsloven som et springbræt til at rejse den ene sag efter den anden. Når den ene sag om forældremyndighed eller bopæl er færdig om mandagen, så rejser man en ny sag om tirsdagen«, siger Karen Hækkerup. »Tidligere har loven fokuseret på forældrenes ret til børnene, men nu vil vi fokusere på børnenes ret til deres forældre. Børnene har været ladt alene med ansvaret for at få forældrene til at samarbejde, og det ansvar fjerner vi nu fra deres skuldre«, siger Karen Hækkerup. Forslagene til ændringer omfatter også, at samtaler med børn altid skal afholdes af en børnesagkyndig, og at det skal være muligt at udarbejde en undersøgelse af en forælders evne til at drage omsorg for barnet. (Politiken 8. februar 2012)

Restauranter siger nej til singler

Ud af 87 deltagende restauranter tager kun otte steder imod reservationer fra singler under den store rabatuge Copenhagen Dining Week, skriver Politiken Ibyen.dk. Her kan man for 200 kroner få en trerettersmiddag inklusiv mineralvand - hvis man altså ikke kommer alene, vel at mærke. Det har læseren Rigmor Mehlsen erfaret, da hun forsøgte at booke bord til rabatugen. »Mange steder er der stadig billetter ledige, men kun når man bestiller til to eller flere. Single er lig paria eller hvad? Jeg er i hvert fald vred. Jeg kunne da sagtens finde en at dele en middag med, men er krænket over den forskelsbehandling«, siger hun til Ibyen.dk. Når de medvirkende restauranter ikke tager imod bestillinger fra enkeltpersoner, er det ikke fordi, de ønsker at diskriminere mod singler. Det handler om at sikre økonomien, lyder det fra flere af de deltagende restauranter. Der er i skrivende stund fortsat enmandspladser til salg hos Becks Bistro, Davids Bistro, Restaurant G, La Vecchia Signora, Meyers Deli og Pop-up restaurant Vineriet. Billetter kan købes via Madbillet.dk. (Politiken Ibyen.dk 7. februar 2012)

Flere skilsmissebørn hentes af fogeden

Langt flere børn oplever, at fogeden, en psykolog og nogle gange politiet dukker op og henter dem, fordi deres far eller mor ikke vil udlevere dem til det aftalte samvær. Fra 2006 er der sket en stigning fra omkring 25 sager årligt til 73 sager i 2010, viser tal fra Domstolsstyrelsen, skriver Politiken. - Vi lærer børn, at de ikke må gå med fremmede, men her kommer fremmede og tager dem med. Nogle gange er politiet involveret, og så tænker børnene, at de har gjort noget galt. Vi har også henvendelser fra børn, som er blevet hentet på skolen, og så forsvinder skolen som frirum, siger souschef i Børns Vilkår, Bente Boserup. Antallet af sager i fogedretterne stiger efter 2007, hvor den ny forældreansvarslov trådte i kraft. - Loven har sendt et signal om, at begge forældre har ret til barnet, og så vil de have den ret, siger Bente Boserup. I Børns Vilkår ønsker man, at fogedrettens beføjelser til at hente et barn helt fjernes i forbindelse med revisionen af forældreansvarsloven, som sker i netop disse måneder. - Børn kan ikke ligestilles med en sofa, man ikke har betalt for, siger souschef Bente Boserup til Politiken. (DR Nyheder 14. januar 2012)

Gratis arbejde, karriere og korruption for at få job i Danmark

I december søgte Uddannelsesministeriet en ulønnet praktikant til en 37 timers stilling. Ansøgere skal have en bachelorgrad og være i gang med en kandidatuddannelse for at komme i betragtning til det kommunikationsstrategiske gratisarbejde. I løbet af et lille halvt års tid skal den ulønnede B.A.-kandidat varetage et fuldtids professionelt kommunikationsarbejde i forbindelse med det landsdækkende gratisarrangement ’Bestil En Forsker 2012’, hvor danske forskere lige så ulønnet inviteres til at holde gratis foredrag rundt om i landet mod, at »foredragenes transportudgifter vil blive dækket af rekvirenten«. Derimod får den ulønnede praktikant vist ikke sine transportudgifter dækket, skriver Karen Lisa Salamon, magister i etnografi og ph.d. i ledelse samt kulturforsker, konsulent og skribent, i Information.
Ministeriet, der er sat i verden for at sikre værdsættelsen af uddannelse og viden, bidrager altså samtidig til devalueringen af vidensarbejde ved at lade ulønnede bachelorkandidater pushe ulønnede forskningsforedrag. Men ministeriets stillingsopslag er alligevel kun ét blandt mange eksempler på offentlige arbejdsgivere, der udnytter et krisepresset arbejdsmarked. Stadig flere studiejob er i praksis ulønnede, og studerende arbejder uden løn i praktikstillinger, der ofte varer betydeligt længere end den oplærende, meritgivende periode. De gratisarbejdende unge håber at få foden inden for på arbejdsmarkedet, og de fungerer samtidig som konkurrenceforvridende murbrækkere i forhold til færdiguddannede kolleger. Gratisarbejdet giver god mening på et arbejdsmarked, hvor kun hver tredje dansker i arbejde har fundet sit nuværende job gennem formelle opslag, og hvor syv ud af ti private arbejdsgivere besætter stillinger via uformelle kanaler.
Signalet til de unge er, at den, der vil have lønnet, kvalificerende arbejde, først må skaffe sig de rigtige sociale kontakter og foden indenfor de rigtige steder. Gratis arbejde i et halvt eller helt år er løsningen for den, der ikke allerede har privilegeret adgang via særlige forbindelser.
Fænomenet er velkendt andre steder i verden. Blandt andet i de europæiske lande, der for tiden er berygtede for akut krise og korruptionskultur.
Udover den korrumperende effekt bidrager gratisarbejdet i praksis til at undergrave arbejdsmarkedets overenskomster og bringer mindelser om svundne tiders ulønnede læredrenge og tjenende pager, der boede hos en mester eller herre i årevis på kost og logi, for at få foden indenfor i et erhverv. Gratisarbejdet minder i øvrigt også om endnu tidligere tiders slaveri. Dog med den forskel, at slaver typisk fik både kost og logi hos arbejdsgiveren (men til gengæld ikke kunne gå, når de blev udmattede af jobbet).
Nutidens ulønnede praktikanter kan godt gå fra jobbet, hvis de har nogle alternativer. Men så længe de bliver i jobbet, er de afhængige af overførselsindkomster (f.eks. SU) eller almisser fra familie og venner, for at kunne overleve. I det nye regeringsgrundlag kan man læse, at det er regeringens målsætning, »at offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i orden — uden konsekvens for den enkeltes fremadrettede karrieremuligheder.« Om manglende løn indgår i uordentlige arbejdsforhold fremgår ikke. (Karen Lisa Salamon, magister i etnografi og ph.d. i ledelse samt kulturforsker, konsulent og skribent, i Information 6. januar 2012)

Facebook er med i hver tredje skilsmisse

I England blver Facebook statusopdateringer brugt som bevismateriale i skilsmissesager, fremgår det af Ekstra Bladet, som videre skriver: Facebook har igennem det seneste årti gjort det muligt nemt og hurtigt at holde kontakten ved lige med venner og perifære bekendtskaber i din omgangskreds. Men det verdensomspændende sociale netværkssted koster også ægteskaber. En opgørelse viser, at ordet Facebook optræder i en tredjedel af alle britiske skilsmisser, hvor den ene ægtefælle vil skilles, fordi den anden har udvist 'urimelig adfærd' i cyberspace. Ifølge Divorce-Online blev Facebook nævnt i en tredjedel af 5000 skilsmissebegæringer sidste år. (Ekstra Bladet 3. januar 2012)

For dårlig service i SU-systemet

Der er kun blevet tildelt gul og bundkarakteren rød i et servicetjek af det danske SU-system. Det skriver MetroXpress. Tjekket er bestilt af Morten Østergaard (R), minister for videregående uddannelser, og han erkender, at de danske studerende ikke får den behandling, de burde. - Det er ikke et serviceniveau, vi kan acceptere, lyder konklusionen fra Morten Østergaard. Servicetjekket afslører især problemer med at få tildelt SU til uddannelse i udlandet. Siden 2008, hvor ordningen blev indført, er antallet af ansøgninger steget med 45 procent. Samtidig er sagsbehandlingstiden steget fra to måneder i 2008 til fire måneder i 2011. Det udløser bundkarakter hos ministeren, som vil have behandlingstiden barberet ned. - Det er selvfølgelig uacceptabelt, at man skal gå og vente så længe. Vi kan ikke acceptere, at der kan gå år og dage, før de studerende modtager deres SU. Det burde kunne klares på en måned, siger Morten Østergaard, der mener, at det går ud over dele af regeringens mål. - Ud over at det er for dårligt over for den enkelte, tjener det heller ikke det ønske, vi har om, at flere vil tage en del af deres studie i udlandet. Det fjerner fokus fra det vigtigste: nemlig at stikke næsen i bøgerne, siger ministeren for videregående uddannelser, siger Morten Østergaard. (DR Nyheder 3. januar 2012)

Forældre til handicappede bliver oftere skilt

Familier, hvor et barn får konstateret et handicap eller en kronisk sygdom, har større risiko for at ende i skilsmisse end andre. Det viser en ny undersøgelse fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Det er forsker Lisbeth Trille Loft, der står bag undersøgelsen, og hun har brugt tal fra Børneforløbsundersøgelsen, der følger mere end 6000 tilfældigt udvalgte danske børn født i 1995. Praktiske problemer fylder rigtig meget i familier med et handicappet eller kronisk sygt barn, men de følelsesmæssige vanskeligheder er endnu mere fremherskende, siger hun. Undersøgelsens konlusion er, at når en familie får et handicappet eller kronisk sygt barn, kan det være direkte medvirkende til, at forældrene flytter fra hinanden, og det kalder på en reaktion, mener Lisbeth Trille Loft. Når forældrene går fra hinanden, bliver børnene fanget i en dobbeltfælde, for børn af skilte forældre klarer sig generelt ringere end andre. - De klarer sig i gennemsnit dårligere i skolen og socialt. Og det siger sig selv, at én forælder bringer mindre til bordet end to i form af ressourcer, så de børn kommer i en dobbelt klemme. (DR Nyheder 28. december 2011)

Alkohol øger risikoen for brystkræft

Alkohol har længe været mistænkt for at øge risikoen for brystkræft. Men nu har et hold danske forskere fundet årsagen til, at alkohol er så farligt. - Vi har opdaget, at det gen, som regulerer kønshormoner i fedtceller, bliver påvirket af alkohol. Og vi har opdaget, at der er en gentisk variation, som betyder, at 70 procent af Danmarks kvinder er i farezonen for at udvikle brystkræft, hvis de drikker alkohol, forklarer Ulla Vogel, adjungeret professor på DTU, som står bag undersøgelsen. Opdagelsen gælder for kvinder i overgangsalderen. Og resultatet betyder, at risikoen for at få brystkræft, når man drikker alkohol, er endnu højere end hidtil antaget. I hvert fald hvis man hører til de 70 procent. - I dag hedder det, at en genstand om dagen øger risikoen for brystkræft med 7-10 procent, men med undersøgelsens resultat er det tal snarere 10-13 procent, forklarer Ulla Vogel. (DR Nyheder 28. december 2011)

Julegudstjeneste for skilsmissefamilier

Kirker holder julegudstjeneste for skilsmissefamilier. Når skilsmissen rammer børnefamilier, bliver julen de knuste hjerters fest. Det er erfaringen hos en række af folkekirkens præster, som derfor tyvstarter med en julegudstjeneste for de børn og forældre, som ikke skal fejre juleaften sammen. Det skriver Kristeligt Dagblad. I Kristkirken i København planlægger sognepræst Mette Gramstrup en gudstjeneste lillejuleaften for "hele børn med deleforældre". Ligeledes arrangerer Helligåndskirken i Aarhus for fjerde år en særlig gudstjeneste den 23. december. - Specielt fædrene kan synes, det er svært at arrangere sådan en dag - særligt hvis der er smerter forbundet med den, fordi det er første jul efter skilsmissen. Så kan vi byde ind med en børnegudstjeneste og måske gøre dagen mere fuldendt, siger Henrik Oest og tilføjer, at der kommer cirka 100 lillejuleaften mod 300 selve juleaften. Men en ekstra julegudstjeneste er snarere en belastning for skilsmissebørn, der i forvejen skal håndtere to juleaftener og et dobbelt hold af forældre og bedsteforældre, mener chef for BørneTelefonen i Børns Vilkår Bente Boserup. (DR Nyheer 21. december 2011)

Singler hjælper hinanden gennem julen

Flere tusinde danskere holder hvert år jul alene uden familie og venner. Men det behøver ikke være sådan. En ny hjemmeside, www.singleplus.dk, arrangerer i hele december julemøder for singler, så ingen skal gå ensomme gennem juledagene eller juleaften. "Det er jo dejligt at være sammen med andre mennesker og mærke, at man ligesom godt kan tilhøre en gruppe uden, at man nødvendigvis er en kernefamile," siger Charlotte Foelsby, der er med i den nye singleklub. Der er 126.000 alenemødre og næsten 25.000 singlefædre i Danmark. Hjemmesiden www.singleplus.dk har omkring 6000 registrerede brugere. (TV2/Nyhederne 18. december 2011)

Skilte tvinges til at blive sammen

Økonomisk krise og faldende ejendomspriser tvinger mange par, som ønsker skilsmisse, til at blive sammen. De er nemlig teknisk insolvente, det vil sige at de skylder mere i huset eller lejligheden, end ejendommen kan sælges for. Og så er de rygende uenige om, hvordan de skal dele gælden. Uenigheden fastholder parterne i et tovtrækkeri, der kan vare måneder og nogen gange flere år, fortæller direktør Casper Hauberg Grønnegaard fra advokatkæden Ret&Råd. - Selv flere år efter skilsmissen er mange ikke kommet videre, fordi de ikke kan finde en løsning. Det kan sende huset eller lejligheden på tvangsauktion med tab til følge, siger Casper Hauberg Grønnegaard. Tidligere har dårlige konjunkturer betydet flere skilsmisser. Det kunne ses i begyndelsen af 1980'erne og i slutningen af samme årti, da kartoffelkuren satte mange privatøkonomier under voldsomt pres. Men under den nuværende krise er det gået lige omvendt. Siden 2009 er antallet af skilsmisser faldet, fra 3471 i tredje kvartal i 2009 til 2982 i samme kvartal i år. - Det får mange par til at blive sammen, fordi de ikke har råd til at sælge og ikke kan betale en ekstra husleje oveni, siger Casper Hauberg Grønnegaard. (DR Nyheder 13. december 2011)

Kaffe, gåtur eller middag ved det første dating-møde

En undersøgelse af 1.000 personer på bestilling af datingsitet e-kontakt.dk viste, at hele 80 % mener, at internettet er det bedste sted at finde en partner til den første date. Men hvad skal man så finde på? At vejen til hjertet går gennem maven, lader til at være en kliché, men rent faktisk ligger middag og kaffe højt på listen over populære aktiviteter. Hvad foretager du dig helst på den første date? Kaffe 40 procent, Gåtur 24 procent, Middag 30 procent, Andet 3 procent, Biograf 2 procent og Sport 1 procent. Aldersgrupperne vælger dog ret forskelligt. Blandt pensionisterne er middag klart det mest populære alternativ, mens ungdommen hellere går en tur eller tager i biografen på første date. - Det er nemmere bare at gå en tur på den første date. Så slipper man for al nervøsiteten om, at maden skal smage godt, og at alt skal køre problemfrit. En spadseretur eller en enkelt kop kaffe er mindre prætentiøst, siger Jesper, 22, fra København. (e-kontakt)

Hjælp på vej til skilsmissebørn

Alt for mange børn kommer i klemme, når deres forældre bliver skilt. Derfor er socialminister Karen Hækkerup (S) parat til at ændre forældreansvarsloven. Nye tal fra Domstolsstyrelsen viser, at det er med god grund. Stik imod lovens hensigt stiger antallet af forældreansvarssager. I 2010 modtog domstolene 3501, og det er 72 flere end i 2009 og 872 flere end i 2008. - Jeg har hørt om forældre, der er oppe på 11 retssager i løbet af barnets barndom. Det er tragisk for børnene, siger socialminister Karen Hækkerup (S). Hun vil derfor stoppe fraskilte i gang på gang at indbringe sager for domstolene om, hvor deres børn skal have adresse, gå i skole eller hvor mange dage de skal opholde sig hos mor eller far. Det vækker tilfredshed i Børnerådet, hvor formand Lisbeth Zornig Andersen foreslår, at der indføres en karensperiode, som sikrer, at der skal gå et vist antal år, før forældrene igen kan få sagen bragt op. - Vi ser meget gerne, at der på den ene eller anden måde sættes en bremse ind over for de forældre, der bruger domstolene i en form for udmattelseskrig, siger hun. Også de børn, som i dag tvinges til samvær med en voldelig eller psykisk syg forælder, skal en lovændring komme til hjælp. Ifølge Børns Vilkår og Mødrehjælpen tildeles for mange uegnede forældre samvær, fordi loven lægger op til, at barnet skal have samvær med begge forældre. (TV2/Nyhederne 4. november 2011)

Singlekvinder spejler sig om fredagen

Det at være familiemor og single er afgørende for, hvornår på ugen, man bruger mest tid foran spejlet, viser en spørgeskemaundersøgelse, som Magasin har lavet, skriver Alive.dk. Gifte kvinder med små børn bruger mest tid på deres udseende i begyndelsen af arbejdsugen, mens singlekvinderne føntørreren og make-up’en, når weekenden nærmer sig. Kvinder med børn svarer, at de har bedre tid til at gøre sig selv i stand i de første morgener efter weekenden. Mandag og tirsdag har de overskud, og de er stadig på forkant med madpakker og morgenritualer, og det betyder, at de i snit bruger op mod 20 minutter på at vælge tøj, sætte hår og lægge make-up. Efterhånden som ugedagene går, bliver morgenerne mere hektiske, og tiden foran spejlet skæres ned til det mest basale - mellem 10 og 15 minutter. Især torsdag og fredag kører på laveste blus. Helt omvendt forholder det sig med singlekvinder, som torsdag og fredag kan bruge helt op til 45 til 50 minutter på at vælge det rigtige look, da der ofte lokkes med fyraftensdrinks og byture efter arbejdstid. Mandag til onsdag er singlekvindernes ambitioner tilsyneladende lavere, og der bruges kun godt 30 minutter foran spejlet. (Alive.dk 28. oktober 2011)

Vold fortsætter efter skilsmisse

Kvinder tvinges til at se deres voldelige eksmand, og samtidig skal de udlevere fælles børn til samvær med selvsamme mand, de er blevet skilt fra på grund af vold. Årsagen er forældreansvarsloven, der i 2007 blev vedtaget af et enigt Folketing. Den giver børn ret til samvær med begge forældre i tilfælde af skilsmisse: - Men når der er vold i familien, fortsætter den, efter en skilsmisse, siger Lisa Holmfjord til metroxpress. Foruden at være formand for Dansk Kvindesamfund, er hun chef for organisationens krisecenter og medforfatter til den nye bog om emnet. Forældreansvarsloven skal revideres nu i efteråret, og socialminister Karen Hækkerup er klar til at ændre den. - Jeg kan ikke sige præcist, hvad der kommer til at ske. Men jeg garanterer, at der kommer ændringer, siger ministeren. (DR Nyheder 20. oktober 2011)

Ledige hyrer professionelle til ansøgningen

Nogle jobsøgende går alternative veje i kampen om et job: De sætter professionelle folk til at skrive deres ansøgning. I Sverige er tendensen større end herhjemme, og her har en hel virksomhed slået sig op på at skrive ansøgninger for andre. (DR Nyheder 14. oktober 2011)

Mænd uden job og penge bor alene

Færre og færre danskere gider at dele fast dobbeltseng. På 25 år er antallet af husstande med kun én person steget med 57 procent fra 613.000 i 1986 til 965.000 i 2011. Det skriver Boligejernes Videncenter, Bolius. Det er især danskere mellem 30 og 60, der har fået tallet af eneboere til at eksplodere. Danskerne er i dag længere om at uddanne sig, mens privatøkonomi også spiller ind på, hvornår vi tør at flytte sammen. - Unge i dag er i et uddannelsesforløb i længere tid end for bare 10 år siden. Det betyder, at de senere stifter familie og får børn, og måske først flytter sammen med en partner, når de er langt op i 30’erne, siger seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Han peger også på, at arbejdsløsheden er høj, og færre har råd til at stifte familie. Seniorforskeren mener, at stigende ungdomsarbejdsløshed forhindrer mange i at få fællesnøgle. - De, der står uden arbejde, har svært ved at finde sig en partner og fortsætter derfor singlelivet i længere tid, siger han. Især mændene er i fare for at bo alene i lang tid: - Kvinder i den fødedygtige alder leder som regel efter en stabil farmand. Så hvis man er mand og ikke udstråler, at man er en økonomisk kapacitet, er man i fare for at blive overset, siger fremtidsforsker Marianne Levinsen fra Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. (Ekstra Bladet 3. oktober 2011)

Brug sociale medier til jobsøgning

En undersøgelse, lavet på websiden Studerende-online viser, at kun seks procent af de studerende bruger fx. deres LinkedIn-profil til at brande sig over for kommende arbejdsgivere. Årsagen er, at de unge mest bruger netværkene for sjov, siger ekspert i sociale medier, Andreas Johannsen. - De fleste har en profil på Facebook, nogle stykker har en LindedIn-profil og forholdsvis få er på Twitter. Men de bruger det ikke strategisk til jobsøgning eller fagligt og professionelt netværk. De bruger det til tant og fjas, siger han. - Men sådan burde det ikke være, for via de sociale medier kan du nemlig opbygge et ekstremt vigtigt netværk, som måske kan ende med, at du scorer drømmejobbet, mener Andreas Johannsen. Han råder jobhungrende studerende til at lave en profil på LinkedIn, for den kan betyde, at man i den grad kommer frem i køen. (DR Nyheder 24. september 2011)

Aviser, blade, radio & TV

Til toppen


FORSIDEN SingleInternet

Tilpasset søgning